Sådan gik det - 7 år senere

Mine blog indlæg om min diskusprolaps stoppede den 30. april 2009. Det er jo ikke i orden - forståeligt nok ønsker personer, der er i samme situation som jeg var, naturligvis at kunne læse historien til ende. Så derfor dette opfølgende indlæg.

Operation

Jeg valgte at blive opereret på Center for Rygkirurgi i Odense. Dette valg ud fra mit research, der viste, at de var en af de bedste - så pyt med transporten. Tog toget, så jeg kunne stå op hele vejen - havde bevidst reserveret sæde mod åben område, så jeg kunne støtte mig til dette sæde uden at puste en anden passagerer i nakken.

Jeg husker mit ophold på Center for Ryg kirurgi som ren luksus med venligt og kompetent personale og gode rammer. Ydermere var det en stille periode, da der fra Christiansborg netop var blevet lukket ned for det offentliges brug af privat hospitaler.

Operationen fandt sted 6. maj 2009 og forløb uden komplikationer. Lægen fortalte efterfølgende, at han havde fjernet en prolaps på størrelse med en stor reje.Jeg husker hvor forunderligt det var at vågne efter operationen - som ved et knips med fingrene var mit flere måneders smerte helvede forsvundet som dug for solen. Og hvilken salig lykke det var igen at kunne side helt normalt ved et bord og spise frokost :-)

Genoptræning

Jeg bestræbte mig på at følge anvisninger: Gik meget i starten - mener jeg nåede op på 120 km i løbet af tre uger - tydeligt at høre, at min højre fod ikke var under fuld kontrol ("klaskede" ned i asfalten). Begyndte igen at cykle d. 18. maj og ventede med løbetræning til 24. juli - da var det 124 dage siden jeg sidst havde løbet. Gik til genoptræning på Randers Sundhedscenter sammen med andre, der var blevet opereret eller havde diskusprolaps. Vi var syv - jeg tvivler på, at de andre seks kom ordentlig på højkant igen. At være i fysisk god form gør en verden til forskel, hvis man får en alvorlig diskusprolaps.

Næsten som inden prolaps og operation

Efter sommerferien var jeg igen i stand til at agere bredspektret motionist, og kom efterhånden igen i god fysisk form. Her nogle resultater:

• 2010 Copenhagen Marathon i 3:28
• 2011 Copenhagen Marathon i 3:18
• 2011 Vasaløbet Åben Spor (90 km ski): 7:26
• 2011 Vattern Rundt 300 km 9:28 
• 2011 Aalborg - Paris med Team Rynkeby
• 2012 Vasaloppet 7:04
• 2012 Aalborg - Paris med Team Rynkeby
• 2013 Vasaloppet 6:59
• 2014 Vasaloppet 7:09
• 2014: Melfar 24 timers cykelløb: 650 km
• 2014 Marmotte 8:30
• 2015 Vasaloppet 7:55
• 2015 Randers - Nantes 1.715 km self supported på 5½ dag
• 2016 Vasaloppet 7.09
• 2016 Speedwalking Tour Mont Blanc (174 km) i 5 dage

Det ser jo OK ud og jeg klager absolut ikke. Men jeg hæmmes nok af - især ved løb - at nerveforsyning til fødder har taget skade. Gælder især højre fod, der tydeligt lyder anderledes en venstre, når den rammer asfalten. Der er ikke megen følelse på oversiden af foden og lidt op ad vristen. Jeg kan stadig knipse med storetå og tåen ved siden af, men ikke nær så kraftig som inden operation.

Får jeg ikke løbende en passende mængde motion kan der komme smerter: har jeg sko på, føles det som skoen sidder for stramt.

Jeg har ikke haft rygsmerter siden operationen - og jeg graver stadig en god del af en ganske stor køkkenhave - dog med stor opmærksomhed om korrekt arbejdsstilling.

Jeg gjorde det rigtige

Fagkundskaben anbefalede operation, for at undgå varige skader på førlighed i fødder. Jeg fulgte deres anbefaling, og det har jeg på intet tidspunkt fortrudt. Som det fremgår af ovenstående er jeg ikke 100 % fit for fight i forhold til egen standard. I forhold til normal standard ligger jeg stadig godt over de 100 % :-)