Prøvede ny taktik: Blev liggende på langs det meste af dagen på madrassen i stuen. Meget smertefuldt at komme fra sideliggende til maveliggende - startede med pølle under maven, der efter en halv times tid kunne flyttes op under brystkasse. Fik forsigtig gang i extensionsøvelser og endte med at kunne komme temmelig højt op - ingen positiv indvirkning - blot smertefuld at "bane" vejen. Samlede først mod til opretstående morgenmad kl. 11.30. Arbejdede en smule på den bærbare liggende på gulvet. Opgav ligge-ned taktikken sidst på eftermiddagen, og formåede i langsomt tempo at få slået græsplænen. Er begyndt at supplere mine 3 Ipren med 2 Panodil.
Googlede mig frem til Diagnostik og behandling af lændesmerter i almen praksis - en god og seriøs beskrivelse - men ikke særligt opløftende: "Ophelingen af diskus tager typisk 3-5 måneder – og dette forløb er der ingen behandling, der afgørende kan ændre". Lidt trøstende, at der typisk forekommer tiltagende smerter nogle uger inde i forløbet, inden de aftager igen. Jeg er vist i den periode pt.
fredag den 24. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar